Nyheder

Rygsmerter er almindelige og rammer de fleste mennesker på et tidspunkt i deres liv. Årsagerne kan være gener, alder, ulykker, stress, sygdomme, operation, svage muskler eller for meget siddende. Rygning og overvægt øger også risikoen for rygsmerter. Men mange gange finder man faktisk aldrig ud af, hvad der forårsager rygsmerterne. Det man dog ved er, at rygsmerter giver et stort funktionstab og påvirker hverdagen for de ramte.

Smerter i lænden (iskias og lænd)

Det mest almindelige sted for rygsmerter er i lænden, det vil sige smerter i lænden. Det anslås, at næsten 80 % lider af lændesmerter på et tidspunkt i deres liv. Smerterne, som så kaldes Lumbago, tiltager ofte gradvist og kan også give en følelse af træthed. Akut lumbago, også kaldet rygsmerter, kan forårsage pludselige spasmer i rygmusklerne med skærende, slibende eller stikkende smerter. Ofte skyldes rygspasmen overbelastning eller stillesiddende og kan udløses af et vrid eller et løft. Rygsmerter går normalt over af sig selv efter et par dage, men kan i nogle tilfælde blive til et længerevarende rygproblem. Kvinder, der er eller har været gravide, kan ofte opleve stikkende eller stikkende smerter i lænden. Læs mere om rygsmerter under graviditeten. 

Diskusprolaps

Diskusprolaps er også et almindeligt rygproblem og rammer primært personer i alderen 35-40 år. Diskusprolapsen giver problemer, hvis den trykker på nerverne og kan give betændelse i nervestrukturen, der fører til iskias med udstrålende smerter ned i benene. Man kan få diskusprolaps i den nederste eller øverste del af ryggen og også i brysthvirvelsøjlen, hvilket er mindre almindeligt. Ud over smerter kan en diskusprolaps forårsage prikken eller følelsesløshed i ben og fødder og gøre det svært at kontrollere urin og afføring. lumbago går normalt over af sig selv inden for et par uger. Ronja og Bure er to stabile rygortoser , der hjælper med at lindre, når smerterne er værst. Tuff og Multi rygstøtterne giver behagelig støtte i hverdagen med mindre smerter.

Rygortoser

Ronja Låg rygstøtte

1.355 kr.

Læs mere

Bure Låg rygstøtte

Dårlig kropsholdning er almindelig og skyldes ofte, at man har et statisk eller stillesiddende arbejde, at man træner for lidt eller bruger meget tid på at læne sig frem og kigge på skærme. Det er frem for alt, hvordan vi lever, og hvad vi gør, der påvirker vores kropsholdning, så med den rette træning og viden kan du sikre dig, at du selv har en god kropsholdning.

Der er mange fordele ved god kropsholdning:

• Bedre åndbarhed. Iltoptagelse og dyb vejrtrækning påvirkes positivt.
• Reduceret risiko for ryg- og nakkesmerter.
• Bedre fordøjelse. De indre organer får bedre forudsætninger for at fordøje maden.
• Reduceret risiko for hovedpine. Forskning viser, at et fremadrettet hoved risikerer at give hovedpine.
• Reduceret risiko for stivhed i skuldre, bryst, ryg og nakke.
• Du bliver mere energisk. Med dårlig, unaturlig kropsholdning skal musklerne arbejde hårdere og tage energi.
• Stresshormonet kortisol falder.
• Bedre blodcirkulation.
• Evnen til at koncentrere sig øges takket være den forbedrede ilttilførsel til hjernen.

10 enkle tips til at undgå dårlig kropsholdning:

1. Træning

Træn hele kroppen med alsidig træning. Mave- og rygtræning er særligt vigtigt, samt træning af de korte muskler med fx yoga og udspænding. En overtrænet brystmuskel kan dog få skuldrene til at blive trukket frem og give dårlig holdning.

2. Hverdagsmotion

At gå ture og gå på trapper træner glutealmusklerne, som bidrager til en bedre kropsholdning. Gode sko er vigtige.

3. Prøv at undgå andre smerter

Smerter i andre dele af kroppen kan få en til at kompensere med en anden del af kroppen og på denne måde forspænde belastningen. Lindre for eksempel rygsmerter med en rygstøtte.

4. Holdningsvest

En holdningsvest holder skuldrene tilbage og aflaster musklerne. Det minder dig også om at strække ryggen.

5. Sid korrekt på arbejdspladsen

Varier stillingen og sæt dig oprejst og bøj ryggen. Sørg for at have støtte til dine håndled, hvis du sidder meget.

6. Bevæg dig jævnligt i stillesiddende job

Tag en pause fra siddende arbejde ved at lave række bevægelsesøvelser, stå op eller gå. Stræk ud og bliv så høj som du kan.

7. Vær opmærksom på tidlige symptomer

En dårlig kropsholdning, der ikke bliver bemærket og afhjulpet, kan give længerevarende problemer med smerter i ryg, skuldre eller nakke.

8. Brug en pude og madras, der passer til dig og din sovestil

Puden skal få dit hoved til at følge rygsøjlens linje. En tyndere pude, hvis du sover på ryggen og en tykkere, hvis du sover på siden.

En fast madras hjælper med at holde rygsøjlen i den rigtige position.

9. Tænk over dit bevægelsesmønster

Tænk over, hvordan du går, og hvordan du fordeler din vægt. Undgå høje hæle, som øger belastningen af knæ, fødder, led og hofter.

10. Træk vejret dybt og stræk bevidst ud

At tage dybe og lange vejrtrækninger kan bidrage til en bedre kropsholdning. Maven skal bevæge sig ind og ud.

Læs flere artikler om ryg- og holdningsproblemer

Efter et kirurgisk indgreb anbefales det at anvende kompression over det opererede område. Her finder du svar på nogle almindelige spørgsmål om hvordan og hvorfor.

Hvornår skal jeg bruge kompression?

Kompression hjælper efter æstetisk eller kosmetisk operation af for eksempel mave, balde, bryst, ansigt, arm eller lår. Kompression hjælper også ved rekonstruktionskirurgi i forbindelse med blandt andet kræft eller ulykker.

Hvordan giver jeg kompression?

For at give kompression efter en operation kan en kompressionsbeklædning bruges. Det er en beklædningsgenstand, der sidder tæt mod huden for at fremme heling og forbedre resultater efter operationen. De er lavet af elastiske stoffer, der giver konstant og jævnt tryk på det opererede område og bruges efter operationer på forskellige dele af kroppen. Beklædningsgenstanden kan for eksempel være i form af bukser , bh'er , bodyer eller sweatere. I forbindelse med operation i maven gives kompression ved hjælp af et bælte.

Varför ska jag använda kompression efter min operation?

Kompression efter ett kirurgiskt ingrepp ser till att förbättra och påskynda läkningen och säkerställer att resultatet av operationen blir så bra som möjligt.

Här är fler anledningar till varför kompression rekommenderas:

• Bättre och snabbare läkning på grund av att ökad hudtemperatur och bättre cirkulation. Syrerikt blod förs till det opererade området.
• Minskad risk för blodproppar, som är en ovanlig men farlig komplikation efter operation.
• Ett kompressionsplagg eller gördel täcker och skyddar snittet och eventuella förband och håller bakterier borta.
• Risken för inflammation, svullnad, vätskeansamling, blödningar och blåmärken minskar.
• Smärta lindras.
• Trycket gör det ofta mer uthärdligt att hosta, skratta eller nysa.

Kompressionsplagg

Hollie Kompressionsbody

1.297 kr.

Læs mere

Ordet stomi kommer fra det græske stomi og betyder mund eller åbning. Med en stomi laves der en åbning gennem bugvæggen for at ændre tarm- eller blæretømningsvejen og føre urin og afføring ud i en stomipose kaldet stomibandage. Åbningen er lavet med et kirurgisk indgreb. Man kan få en stomi på grund af sygdom eller skade i tarmene eller urinvejene og stomien kan enten være permanent eller midlertidig.

En almindelig komplikation hos stomipatienter er stomibrok, også kaldet parastombrok. Brokket ses som en bule omkring stomien under huden og kan have forskellige former og størrelser. En årsag til, at brok udvikler sig, er, at mavemusklerne svækkes i forbindelse med en stomioperation. Det er mest almindeligt hos kolostomipatienter. Stomibrok kan føre til forskellige problemer med blandt andet stomibandagen, varieret afføringskonsistens og generelt nedsat livskvalitet. For at mindske risikoen for brok er det godt at være varsom med tunge løft og hårdere træning, hvor der bruges mavemuskler. Det er også godt at tænke på din vægt og helbred og bruge et bælte eller et fikseringsbælte til at støtte overkroppen.

Kolostomi (tyktarmsstomi) er navnet på alle stomier lavet fra tyktarmen og placeret på venstre side af maven. Årsagerne til kolostomi kan være kræft, betændelser, tarmlommer og fækal inkontinens.

Ileostomi er lavet på den nederste del af tyndtarmen og er ofte placeret på højre side. Det kan bruges til for eksempel inflammatoriske tarmsygdomme og kræft. En urostomi afleder urin fra urinvejene og er ofte forårsaget af fjernelse af blæren på grund af kræft eller neurologiske lidelser. Urostomien er ofte placeret på højre side.

Læs flere artikler om stomi

Sara Axeliusson er fysioterapeut og arbejder med graviditetsrelaterede bækkensmerter på sundhedscentret Brickegården i Karlskoga. Her svarer hun på et par spørgsmål om træning og aktivitet under og efter graviditeten.

Sara har arbejdet som fysioterapeut siden 2015 og har haft mange gravide gennem årene. De oplever ofte usikkerhed om, hvad der er passende at udsætte kroppen for under graviditeten og umiddelbart efter fødslen. Mange vil gerne fortsætte med samme træning, som før de blev gravide, samtidig med at de er bange for, hvad der kan være skadeligt for fosteret i maven. Sara mener, at det er godt at fortsætte med at dyrke motion under graviditeten. Træningen kan bidrage til øget udholdenhed, hurtigere undfangelse og reduceret risiko for operative indgreb efter fødslen.

Er det godt at træne, når man er gravid?

Ja, træning forebygger adskillige fysiske problemer såsom bækkensmerter og rygsmerter. Motion mindsker også risikoen for forhøjet blodtryk, diabetes, stress, depression og søvnbesvær og hjælper kroppen til hurtigere at tilpasse sig de forandringer, der sker under graviditeten.

Hvad synes du er vigtigt at overveje, når det kommer til træning og fysisk aktivitet under din graviditet?

Husk at tilpasse din træning under graviditeten. I starten er det normalt fint at træne hårdere, men i løbet af andet og tredje trimester skal træningen muligvis justeres. Træn for at føle dig godt tilpas, ikke for præstation.

Hvilken type træning er passende, når du er gravid?

Du kan fortsætte med din sædvanlige træning, så længe det føles godt, men med en vis tilpasning efterhånden som maven vokser. Egnet træning kan være udholdenhedstræning, styrketræning, yoga og diverse dansetimer uden spring såsom Zumba.

Hvilken form for træning skal man undgå, når man er gravid?

Undgå sport, hvor der er risiko for fald eller hårde slag mod maven. Kampsport, boksning, brydning og intens træning på eliteniveau bør undgås.

Hvilken uge kan det være godt at stoppe med at træne maven?

Omkring uge 20 kan det være godt at stoppe træningen, hvor mavetrykket stiger, fx ved tunge arm- og benpresøvelser. Øvelser, der bør undgås for maven, er for eksempel lige og skrå sit-ups.

Kan du abortere eller skade fosteret ved at træne forkert, for hårdt eller for meget?

De fleste aborter sker uden kendt årsag og ville være sket, selvom du ikke havde trænet. Fordelene og sundhedsmæssige fordele ved motion under graviditeten opvejer risikoen for abort.

Hvor ofte og hvor længe skal du træne, når du er gravid?

Hvor længe du kan træne afhænger af, hvilken træningsform du vælger, og hvordan du oplever træningen. Du kan lade træningspassene vare mellem 30-60 minutter. Tilpas intensiteten til sessionens længde og træn på et medium intensitetsniveau, dvs. overskrid ikke 160 pulsslag/minut. Hvis du ikke er vant til at træne, så arbejd i et tempo, der føles godt, og forestil dig, at det skal føles behageligt at føre en samtale, mens du træner. Anbefalet træningsprogram, når du er gravid, er 30 minutter om dagen eller 150 minutter om ugen.

Skal gravide deltage i sport, der involverer fysisk kontakt?

Jeg synes, det skal undgås. Du er gravid i så kort tid i forhold til et liv med regelmæssig motion, så det er unødvendigt at tage risikoen. Det er selvfølgelig muligt at tage del i de stunder, der ikke involverer kontakt med andre udøvere, såsom opvarmning og udstrækning.

Hvilken form for træning er god efter fødslen?

Indtil opfølgende kontrol, som normalt er 6-8 uger efter fødslen, er korte gåture og bækkenbundsøvelser fint. Med tiden kan gåturene blive længere. Hvornår det er hensigtsmæssigt at vende tilbage til din sædvanlige træning er individuelt, og en gradvis optrapning af belastningen er noget, som jeg anbefaler.

Er der øvelser, du bør undgå umiddelbart efter fødslen?

Jeg p

Når du er gravid, øges bevægeligheden i kroppens led før fødslen. Dette kaldes bækkensmerter eller bækkensmerter og forårsager ofte smerter i hofter, balder, lænd eller skambenet. Symptomerne starter normalt midt i graviditeten og er normalt værre senere på dagen eller efter at have været aktiv.

Upp mot 73% av alla gravida kvinnor får bäckensmärta, även kallad foglossning, under sin graviditet. Detta upplever många som begränsande och jobbigt och kan i vissa fall även leda till sjukskrivning. Men det finns enkla och effektiva sätt att lindra smärtan. Prata med din barnmorska eller en fysioterapeut för råd och tips vid ihållande smärta.

Op til 73 % af alle gravide oplever bækkensmerter, under deres graviditet. Mange oplever dette som begrænsende og besværligt og kan i nogle tilfælde endda føre til sygefravær. Men der er enkle og effektive måder at lindre smerterne på. Tal med din jordemoder eller en fysioterapeut for råd og tips til vedvarende smerter.

10 tips til at lindre bækkensmerter

• Bevæg dig, uden at det gør ondt. Der er specifikke træningsprogrammer og øvelser til gravide.
• Varier din stilling fra siddende til stående så ofte som muligt for at reducere belastningen på din ryg.
• Brug et bækkenbælte, det giver langt de fleste mennesker øjeblikkelig smertelindring.
• Træn ryg- og mavemuskler, så de kan støtte og aflaste bækkenet. Undgå dog træning og øvelser, der er uhensigtsmæssige under graviditeten.
• Gå korte ture ofte og med små skridt.
• Hold din ryg så ret som muligt i hverdagssituationer som når du klæder dig på.
• Sæt begge fødder på samme trin, når du går op ad trapper.
• Bær behagelige sko, der giver støtte og dæmpning.
• Prøv at lægge en pude mellem dine knæ eller under maven, når du sover på siden for at reducere belastningen på dit bækken. Pude kan også placeres ved lænden, når du sidder ned.
• Undgå at sidde med benene over kors eller i en skrædderstilling.

Graviditet og fødsel belaster kroppen meget, og det kan nogle gange tage lidt tid for kroppen at komme sig. Helingsprocessen styres naturligt af kroppen selv, men motion og aktivitet anbefales for at styrke mave og muskler. Dog bør hårdere konditionstræning såsom fitnesscenter, løb eller ridning vente omkring to måneder. Det er også vigtigt at tænke på holdningen i starten, når musklerne er lidt svagere. Overvej højden på puslebordet og klapvognen og prøv at huske at holde ryggen ret og skuldrene nede.

Bælte lindrer stress og lindrer smerter

For at lindre et svækket underliv, bliver mange nybagte mødre hjulpet ved at bruge et støttende bælte . Bæltet støtter maven og hjælper mavemusklerne til at trække sig sammen efter graviditet. Især efter et kejsersnit giver et bælte en effektiv og bivirkningsfri smertelindring, samtidig med at den afhjælper arret efter snittet. Et bælte over et mavesnit gør også hoste og grin mindre ubehageligt. Brug med fordel bæltet lige efter fødslen og indtil musklerne har nået at trække sig sammen. Kombinationen af træning og bælte kan således hjælpe kroppen til at komme tilbage efter fødslen gennem effektiv støtte over operationssår og strakte muskler.

Vælg det rigtige bælte

Der er bælter, der giver et let løft under maven og passer til rundere maver, der ikke er gået tilbage efter graviditeten. Andre bælter passer til lidt mindre maver, de former sig omkring torso og mave og kan justeres efterhånden som kroppen ændrer sig. Så sørg for at vælge det bælte, der passer til dig.

Læs flere artikler om din krop i forbindelse med graviditet

Mere end hver anden kvinde lider af rygsmerter under graviditeten. Hovedårsagen er de store ændringer i kroppen såsom tryk fra livmoderen, vægtøgning, ændret kropsholdning og hormonpåvirkning. Smerter i lænden er mest almindelig og begynder ofte mellem uge 24 og 36 under graviditeten.

10 tips til at lindre rygsmerter

• Der er forskellige måder at forsøge at lindre rygsmerterne. Kontakt en fysioterapeut eller jordemoder omkring, hvad der er bedst for dig. Her er 10 tips til, hvad du selv kan gøre.
• Sørg for at have støtte til ryggen, når du sidder eller ligger ned. En pude kan give god støtte.
• Varier din stående og siddende stilling, helst allerede før du mærker smerter for at forebygge smerter.
• Motion og fysisk aktivitet er godt for ryggen. Gåture, cykling, vandaerobic, graviditetstræning eller svømning er gode motionsformer for gravide. Træn gerne maven for at styrke din ryg.
• Prøv at have en lige kropsholdning i alle hverdagens opgaver.
• En rygstøtte eller rygbælte giver lindring, smertelindring og mindsker forskydningen af tyngdepunktet. Støtten gør det også nemmere for dig at være aktiv.
  
• Varme kan lindre smerterne. Prøv at bruge en hvedepude eller noget andet varmt.
  
• Undgå tunge løft og bøj ryggen langt ned for ting. Bøj hellere benene.
• Brug ordentlige og stabile sko.
• Blid massage kan mindske smerterne.
• Læg dig fra tid til anden, gerne på siden med bøjede ben.

Læs flere artikler om din krop i forbindelse med graviditet

Et bækkenbælte hjælper med at aflaste og stabilisere bækkenet. Mange gravide oplever, at bæltet mindsker smerterne betragteligt og øger mulighederne for at være aktive og kunne klare alle hverdagens opgaver. Prøv et bælte, der er behageligt og giver dig den bedste smertelindring. Et bælte, der fungerede godt for din ven, er måske ikke det bedste for dig.

Kerstin Holm er specialfysioterapeut i obstetrik og gynækologi hos Team Aktiv og arbejder hovedsageligt med behandling og oplæring af gravide. Hun mener, at kvaliteten og støtten af bæltet er vigtig. "Mange gravide kvinder med bækkensmerter oplever, at et stabiliserende bækkenbælte giver dig mulighed for at være aktiv uden øgede bækkensmerter, eller oplevelse af reducerede bækkensmerter. Jeg plejer at råde disse patienter til at bruge NordiCares bælter, fordi de er af høj kvalitet, giver en fast støtte og er meget overkommelige prismæssigt. Elastikken holder i lang tid, hvilket ikke altid er tilfældet med andre bækkenbælter. Patienter, der tager bæltet på, udtrykker ofte en øjeblikkelig lettelse, og at det føles godt.

Læs mere om beviserne for brug af hoftesele her.

Læs flere artikler om din krop i forbindelse med graviditet

Alle kan udvikle brok. Der er mange typer brok og flere årsager til, at de opstår. Det mest almindelige er lyskebrok – hver fjerde mand får lyskebrok på et tidspunkt i livet. Brokket giver i mange tilfælde ubehag for den ramte, uanset type, men i dag er der rigtig god hjælp at få.

Et brok i maven eller lysken kan opstå af forskellige årsager. Det kan blandt andet opstå efter et tungt løft, forårsaget af intens hoste eller svækkelse af et ar efter operationen. Det kan også have medfødte eller anatomiske årsager. Brok er lidt mere almindeligt hos ældre og overvægtige mennesker. Forreste bugvægsbrok er en fællesbetegnelse for alle de forskellige typer brok, der opstår i bugvæggen. Ofte er det så et navlebrok eller epigastrisk brok. Det er ikke helt usædvanligt, at der opstår brok hos dem, der er har fået en stomi, et såkaldt stomibrok. Et brok i lysken kaldes et lyskebrok.

Bugvægsbrok - forskellige typer brok i maven

Bugvæggen består af væv i flere lag. Dybt inde er bughinden, en tynd hinde, der dækker indersiden af bugvæggen. Dernæst er et lag fedt, et eller flere lag af muskler og et lag af subkutant fedt. Den yderste er huden. Hvis du har brok, presses bughinden og bugindholdet (normalt fedt og tarme) ud gennem en svækkelse af bugvæggen. En slags sæk med abdominalt indhold dannes under huden. Det ser normalt ud som en bule på maven. Et brok er normalt lille i begyndelsen, men kan – hvis det ikke behandles – vokse sig stort.

Et brok (undtagen navlebrok hos nyfødte) kan aldrig forsvinde af sig selv, men skal behandles - enten ved hjælp af konservativ behandling (med brokbælte) eller via et kirurgisk indgreb. Kirurgi bruges, når brokket ikke kan skubbes tilbage, og når det ikke glider tilbage når man lægger sig ned.

Brokbælter

Form 15 Bælte

400 kr.

Læs mere

Form 25 Bælte