Ryg

  1. Rygsmerter og andre rygproblemer

    Rygsmerter er almindelige og rammer de fleste mennesker på et tidspunkt i deres liv. Årsagerne kan være gener, alder, ulykker, stress, sygdomme, operation, svage muskler eller for meget siddende. Rygning og overvægt øger også risikoen for rygsmerter. Men mange gange finder man faktisk aldrig ud af, hvad der forårsager rygsmerterne. Det man dog ved er, at rygsmerter giver et stort funktionstab og påvirker hverdagen for de ramte.

     

    Smerter i lænden (iskias og lænd)

     

    Det mest almindelige sted for rygsmerter er i lænden, det vil sige smerter i lænden. Det anslås, at næsten 80 % lider af lændesmerter på et tidspunkt i deres liv. Smerterne, som så kaldes Lumbago, tiltager ofte gradvist og kan også give en følelse af træthed. Akut lumbago, også kaldet rygsmerter, kan forårsage pludselige spasmer i rygmusklerne med skærende, slibende eller stikkende smerter. Ofte skyldes rygspasmen overbelastning eller stillesiddende og kan udløses af et vrid eller et løft. Rygsmerter går normalt over af sig selv efter et par dage, men kan i nogle tilfælde blive til et længerevarende rygproblem. Kvinder, der er eller har været gravide, kan ofte opleve stikkende eller stikkende smerter i lænden. Læs mere om rygsmerter under graviditeten. 

     

    Diskusprolaps

     

    Diskusprolaps er også et almindeligt rygproblem og rammer primært personer i alderen 35-40 år. Diskusprolapsen giver problemer, hvis den trykker på nerverne og kan give betændelse i nervestrukturen, der fører til iskias med udstrålende smerter ned i benene. Man kan få diskusprolaps i den nederste eller øverste del af ryggen og også i brysthvirvelsøjlen, hvilket er mindre almindeligt. Ud over smerter kan en diskusprolaps forårsage prikken eller følelsesløshed i ben og fødder og gøre det svært at kontrollere urin og afføring. lumbago går normalt over af sig selv inden for et par uger. Ronja og Bure er to stabile rygortoser , der hjælper med at lindre, når smerterne er værst. Tuff og Multi rygstøtterne giver behagelig støtte i hverdagen med mindre smerter.

     

    Iskias

     

    Lænderygsmerter, der stråler ned i et ben, betyder, at der er en irritation eller betændelse i iskiasnerven. Det er en lang nerve, der løber fra lænden, forbi bagsiden af låret og ud i tæerne. For eksempel kan en diskusprolaps forårsage, at iskiasnerven bliver klemt eller irriteret. Iskias kan også forårsage følelsesløshed, muskelsvaghed og svaghed i ben og fødder. Hele 5-10 procent af alle rygsmerter har iskias. Problemerne med diskusprolaps og iskias kan ofte være langvarige og cirka 5 % af tilfældene kræver operation. For at lindre ubehaget er det godt at bevæge sig, selvom det gør ondt. Undgå dog bevægelser, der øger smerten. Tag mange korte gåture. Afkøling og massage lindrer nogle gange smerterne. En rygstøtte, der aflaster lænden, kan gøre det lettere og mindre smertefuldt at bevæge sig.

     

    Udtrykket falsk iskias bruges, når du har iskiaslignende smerter, der stråler nedad. Dette skyldes ikke tryk mod iskiasnerven, som ved ægte iskias, men en irriteret nerve uden for rygsøjlen. Det kan ofte være forårsaget af stramme muskler. Falsk iskias betyder ofte en lidt mindre intens smerte.

     

    Osteoporose

     

    Ved osteoporose eller osteoporose svækkes skelettet og ryghvirvlerne komprimeres. Dette kan føre til et brud i ryggen, som kaldes vertebral kompression og ofte giver stærke rygsmerter. Osteoporose rammer primært ældre mennesker. Årsagerne til osteoporose kan omfatte gener, alder, overgangsalder, medicin eller tarmsygdomme. Hvis du har en foroverbøjet holdning og en krum ryg, kan det skyldes osteoporose.

     

     

    Overbelaste

     

    Read more
  2. 10 tips til en bedre kropsholdning

    Dårlig kropsholdning er almindelig og skyldes ofte, at man har et statisk eller stillesiddende arbejde, at man træner for lidt eller bruger meget tid på at læne sig frem og kigge på skærme. Det er frem for alt, hvordan vi lever, og hvad vi gør, der påvirker vores kropsholdning, så med den rette træning og viden kan du sikre dig, at du selv har en god kropsholdning.

     

    Der er mange fordele ved god kropsholdning:

     

    • Bedre åndbarhed. Iltoptagelse og dyb vejrtrækning påvirkes positivt.
    • Reduceret risiko for ryg- og nakkesmerter.
    • Bedre fordøjelse. De indre organer får bedre forudsætninger for at fordøje maden.
    • Reduceret risiko for hovedpine. Forskning viser, at et fremadrettet hoved risikerer at give hovedpine.
    • Reduceret risiko for stivhed i skuldre, bryst, ryg og nakke.
    • Du bliver mere energisk. Med dårlig, unaturlig kropsholdning skal musklerne arbejde hårdere og tage energi.
    • Stresshormonet kortisol falder.
    • Bedre blodcirkulation.
    • Evnen til at koncentrere sig øges takket være den forbedrede ilttilførsel til hjernen.

     

    10 enkle tips til at undgå dårlig kropsholdning:

     

    1. Træning

    Træn hele kroppen med alsidig træning. Mave- og rygtræning er særligt vigtigt, samt træning af de korte muskler med fx yoga og udspænding. En overtrænet brystmuskel kan dog få skuldrene til at blive trukket frem og give dårlig holdning.

     

    1. Hverdagsmotion

    At gå ture og gå på trapper træner glutealmusklerne, som bidrager til en bedre kropsholdning. Gode sko er vigtige.

     

    1. Prøv at undgå andre smerter

    Smerter i andre dele af kroppen kan få en til at kompensere med en anden del af kroppen og på denne måde forspænde belastningen. Lindre for eksempel rygsmerter med en rygstøtte.

     

    1. Holdningsvest

    En holdningsvest holder skuldrene tilbage og aflaster musklerne. Det minder dig også om at strække ryggen.

     

    1. Sid korrekt på arbejdspladsen

    Varier stillingen og sæt dig oprejst og bøj ryggen. Sørg for at have støtte til dine håndled, hvis du sidder meget.

     

    1. Bevæg dig jævnligt i stillesiddende job

    Tag en pause fra siddende arbejde ved at lave række bevægelsesøvelser, stå op eller gå. Stræk ud og bliv så høj som du kan.

     

    1. Vær opmærksom på tidlige symptomer

    En dårlig kropsholdning, der ikke bliver bemærket og afhjulpet, kan give længerevarende problemer med smerter i ryg, skuldre eller nakke.

     

    1. Brug en pude og madras, der passer til dig og din sovestil

    Puden skal få dit hoved til at følge rygsøjlens linje. En tyndere pude, hvis du sover på ryggen og en tykkere, hvis du sover på siden.

    En fast madras hjælper med at holde rygsøjlen i den rigtige position.

     

    1. Tænk over dit bevægelsesmønster

    Tænk over, hvordan du går, og hvordan du fordeler din vægt. Undgå høje hæle, som øger belastningen af knæ, fødder, led og hofter.

     

    1. Træk vejret dybt og stræk bevidst ud

    At tage dybe og lange vejrtrækninger kan bidrage til en bedre kropsholdning. Maven skal bevæge sig ind og ud.

     

    Læs flere artikler om ryg- og holdningsproblemer

    Read more
  3. Rygsmerter under graviditet

    Mere end hver anden kvinde lider af rygsmerter under graviditeten. Hovedårsagen er de store ændringer i kroppen såsom tryk fra livmoderen, vægtøgning, ændret kropsholdning og hormonpåvirkning. Smerter i lænden er mest almindelig og begynder ofte mellem uge 24 og 36 under graviditeten.

    10 tips til at lindre rygsmerter

     

    • Der er forskellige måder at forsøge at lindre rygsmerterne. Kontakt en fysioterapeut eller jordemoder omkring, hvad der er bedst for dig. Her er 10 tips til, hvad du selv kan gøre.
    • Sørg for at have støtte til ryggen, når du sidder eller ligger ned. En pude kan give god støtte.
    • Varier din stående og siddende stilling, helst allerede før du mærker smerter for at forebygge smerter.
    • Motion og fysisk aktivitet er godt for ryggen. Gåture, cykling, vandaerobic, graviditetstræning eller svømning er gode motionsformer for gravide. Træn gerne maven for at styrke din ryg.
    • Prøv at have en lige kropsholdning i alle hverdagens opgaver.
    • En rygstøtte eller rygbælte giver lindring, smertelindring og mindsker forskydningen af tyngdepunktet. Støtten gør det også nemmere for dig at være aktiv.
    • Varme kan lindre smerterne. Prøv at bruge en hvedepude eller noget andet varmt.
    • Undgå tunge løft og bøj ryggen langt ned for ting. Bøj hellere benene.
    • Brug ordentlige og stabile sko.
    • Blid massage kan mindske smerterne.
    • Læg dig fra tid til anden, gerne på siden med bøjede ben.

     

     

    Læs flere artikler om din krop i forbindelse med graviditet

     

    Read more