Brok

  1. Brok i forskellige former

    Alle kan udvikle brok. Der er mange typer brok og flere årsager til, at de opstår. Det mest almindelige er lyskebrok – hver fjerde mand får lyskebrok på et tidspunkt i livet. Brokket giver i mange tilfælde ubehag for den ramte, uanset type, men i dag er der rigtig god hjælp at få.

     

    Et brok i maven eller lysken kan opstå af forskellige årsager. Det kan blandt andet opstå efter et tungt løft, forårsaget af intens hoste eller svækkelse af et ar efter operationen. Det kan også have medfødte eller anatomiske årsager. Brok er lidt mere almindeligt hos ældre og overvægtige mennesker. Forreste bugvægsbrok er en fællesbetegnelse for alle de forskellige typer brok, der opstår i bugvæggen. Ofte er det så et navlebrok eller epigastrisk brok. Det er ikke helt usædvanligt, at der opstår brok hos dem, der er har fået en stomi, et såkaldt stomibrok. Et brok i lysken kaldes et lyskebrok.

     

     

    Bugvægsbrok - forskellige typer brok i maven

     

    Bugvæggen består af væv i flere lag. Dybt inde er bughinden, en tynd hinde, der dækker indersiden af bugvæggen. Dernæst er et lag fedt, et eller flere lag af muskler og et lag af subkutant fedt. Den yderste er huden. Hvis du har brok, presses bughinden og bugindholdet (normalt fedt og tarme) ud gennem en svækkelse af bugvæggen. En slags sæk med abdominalt indhold dannes under huden. Det ser normalt ud som en bule på maven. Et brok er normalt lille i begyndelsen, men kan – hvis det ikke behandles – vokse sig stort.

     

    Et brok (undtagen navlebrok hos nyfødte) kan aldrig forsvinde af sig selv, men skal behandles - enten ved hjælp af konservativ behandling (med brokbælte) eller via et kirurgisk indgreb. Kirurgi bruges, når brokket ikke kan skubbes tilbage, og når det ikke glider tilbage når man lægger sig ned.

     

    Brok er en almindelig komplikation efter enhver form for abdominal operation. Brokket opstår ved operationsarret, hvor bughinden er svækket. Omkring 10-20 procent af dem, der er blevet opereret i maven, lider af brok. Brokket kan give smerter, og det kan være svært at bevæge sig som normalt. Kosmetisk kan brokket blive generende, hvis det vokser sig stort. Man skal enten opereres eller have et bælte på for at holde brokket tilbage. Der er undersøgelser, der viser, at man bør bruge et bælte i direkte forbindelse med operationen for at forhindre fremkomsten af brok. Et bælte mindsker også smerter og giver dig mulighed for hurtigere at komme i gang med at bevæge dig, hvilket har mange positive effekter for heling og genoptræning. Du skal bruge bæltet både dag og nat de første 6-8 uger, derefter om dagen i yderligere 6 uger.

     

    Kun ekstremt alvorlige stomibrok repareres med operation, fordi der er risiko for at få det igen. I litteraturen varierer forekomsten af stomibrok mellem 5-50 procent, men kun 10-20 procent af disse kræver operation.

     

    Det kan føles mere behageligt at have en form for støttebælte på, når du har brok. Du kan vælge et blødere bælte så stomiposen kan være under eller et stærkere bælte, hvor du klipper huller til stomiposen, så posen er uden for bæltet. Hvilken der virker bedst, er meget individuelt og det er derfor godt at opsøge din stomisygeplejerske eller læge for at få råd om, hvilken der kan passe til den enkelte. At bruge et fikseringsbælte over stomien er godt i forebyggende øjemed for at forhindre, at der opstår brok, især hvis du har et tungere arbejde, eller hvis du har en colostomioperation.

     

    Navlebrok og epigastrisk brok kan opstå, selvom du ikke har fået foretaget en operation i maven. Navlebrok er relativt almindeligt og forekommer hos cirka to procent af den voksne befolkning. Navlen er en rest af navlestrengen, og området af bugvæggen, hvor navlen sidder, er svagt. Medfødte navlebrok er ikke ualmindeligt. De fleste heler spontant, og operation anbefales ikke før de fylder to. Navlebrok hos voksne har ret stor risiko for at blive fastklemt, og det anbefales ofte at disse opereres. Et epigastrisk brok opstår i midterlinjen over navlen mod brystbenet og er normalt på størrelse med en kugle. Det kan forekomme hos både børn og voksne og bliver normalt opereret.

     

    Lyskebrok - den mest almindelige brok

     

    At få lyskebrok er meget almindeligt. Undersøgelser har vist, at næsten en fjerdedel af den mandlige befolkning har et

    Læs mere
  2. Er der behov for operation for lyskebrok?

    Lyskebrok er en almindelig type brok hos mænd og opdages ofte ved pludselig at bemærke en blød bule i lysken. Brokket er forårsaget af en svaghed i bugvæggen, som igen fører til en udposning af bugorganerne gennem bugvæggen. Hver fjerde mand får lyskebrok på et tidspunkt i livet, og det giver ofte lette gener eller smerter, men i dag er der god hjælp og behandling tilgængelig.

    Lyskebrok kan ikke helbredes sig selv og forsvinder ikke af sig selv, den eneste måde at helbrede lyskebrok er at blive opereret. Mænd med diagnosticeret lyskebrok, der påvirker dagligdagen, bør tilbydes operation. Alle kvinder med diagnosticeret lyskebrok, med eller uden symptomer, bør opereres. Lyskebrok hos børn opereres altid. Afventende eller uden operation kan man behandle lyskebrokken med lyskebrokbælte eller lyskebrokbandage . Det er en type bandage, der holder brokket tilbage. I dag findes der lyskebrok bandager, der er diskrete og ikke ses under tøjet, og de fås til både dobbeltsidet brok og enkeltsidet brok . Ved lette til mellemstore lyskebrok og efter operation kan du bruge brokbukser med puder, der giver det ønskede tryk mod brokket. Brokbukser er nemme at tage af og på og egner sig blandt andet til ældre patienter.

     

    Komprimeret lyskebrok

     

    Hvis du ikke opererer et brok i lysken, er der risiko for, at lyskebrokken kommer i klemme, hvilket kan medføre, at blodgennemstrømningen afbrydes. Indholdet af broksækken og tarmen risikerer da at blive beskadiget. Dette kaldes et klemt lyskebrok, som kræver øjeblikkelig behandling. Du bemærker hurtigt et klemt lyskebrok, fordi det gør meget ondt.

     

    Hvordan fungerer operationen?

     

    Ved operation af lyskebrok forstærkes bugvæggen ofte med et forstærkende plastnet, der vokser fast og gør, at bugvæggen har fuld styrke allerede dagen efter operationen. Det betyder, at du kan belaste fuldt ud, så snart smerterne tillader det. Brokket kan opereres med et snit i lysken, en såkaldt åben operation eller med kikkertoperation. Ved kikkertoperation, som er den mest almindelige i dag, bruges et smalt instrument, der overfører billeder til en monitor, hvor kirurgen følger arbejdet. Kikkertoperationen  laves under bedøvelse. Som udgangspunkt kan patienten tage hjem samme dag, som operationen udføres. Læs mere på www.sundhed.dk om, hvad en brokoperation går ud på, og hvor du kan henvende dig.

     

    Efter operationen – Rehabilitering af lyskebrok

     

    Efter operation af lyskebrok har du som regel milde symptomer. Der er risiko for, at du kan opleve smerter eller nervesmerter, op til 20 % af alle patienter, der er blevet opereret, oplever forskellige grader af smerter i operationsområdet. Der kan forekomme blå mærker i huden ved sårene. Efter operationen bør du undgå tunge løft i 1-2 uger, ellers kan du agere normalt og gerne bevæge dig rundt. Tidligere blev der anbefalet seks ugers hvile, dette gælder ikke længere. Risikoen for tilbagefald med et nyt lyskebrok efter operationen er nu cirka 5 %. Som ryger har du dobbelt så stor risiko for komplikationer efter operationen.

     

    Læs flere artikler om brok

     

    Læs mere
  3. Træn med lyskebrok

    Træning med lyskebrok

     

    Når du har lyskebrok, er det vigtigt at være forsigtig med træning. Nogle former for træning og øvelser kan være med til at mindske risikoen for, at lyskebrokken bliver værre, men hvis du laver øvelser og træner på den forkerte måde, kan brokket blive værre. Det er vigtigt at lytte til kroppen, mærke hvad der føles rigtigt og hvad der ikke gør. Træning, der ikke gør ondt eller føles forkert, er ofte den korrekte træning. Tunge løft og tunge belastninger af underlivet, såsom sit-ups og coretræning , bør dog altid undgås. Aktivitet og bevægelse forbundet med lyskebrok er generelt god, så længe det ikke gør ondt. Gåture er en god måde at være aktiv på. Hvis du ønsker at støtte bugvæggen under træning eller gang, kan du bruge en lyskebrokbandage .

     

     

    Træn efter operationen

     

    Direkt efter en ljumskbråcksoperation är det viktigt att ta det lugnt. Det är dock viktigt att röra på sig för att minska risken för komplikationer. Promenader går bra den första veckan, men träning och fysisk ansträngning bör undvikas. Efter en vecka går det bra att träna försiktigt men se till att såret inte går upp och undvik aktiviteter och övningar som gör ont eller innebär tunga lyft.

     

    Læs flere artikler om brok

    Læs mere
  4. Hurtig og effektiv hjælp til brok

    Brok hos voksne går ikke over af sig selv, derfor kan brok, der gør ondt eller giver ubehag, have behov for behandling. Du kan mindske smerten og ubehaget ved at fastholde brokken ved hjælp af et brokbælte, et brokbind eller brokbukser. I tilfælde, hvor brokket ikke kan dæmmes, udføres i stedet et kirurgisk indgreb. Mange mennesker finder det behageligt og sikkert at bruge en form for brokstøtte, uanset om den bruges i stedet for, efter eller mens de venter på operationen.

    Ved problemer med såkaldte forreste bugvægsbrok som arbrok, navlebrok eller epigastrisk brok anbefales et bælte. Brokbæltet sidder rundt om maven og giver behagelig støtte og smertelindring til brokket. Bælterne Smidig , Lyft og ViraRak er eksempler på effektive brokbælter. Arbrok er almindelige efter en maveoperation, men ved at bruge et brokbælte umiddelbart efter operationen er det muligt at forhindre, at der opstår brok. Bæltet hjælper også med at forbedre mobiliteten og reducere smerter efter operationen.

     

    Brok kan også opstå efter en stomioperation. Ved stomibrok giver bælterne Form, ViraRak, StomiSoft eller StomiBas god stabilitet og støtte. Disse bælter kan også hjælpe med at holde stomiposen på plads og forhindre brok. I StomiSoft, StomiBas og Vira kan du også skære huller til at føre stomiposen igennem, hvis du ønsker dette eller skal have posen på ydersiden af bæltet.

     

    Lyskebrok, der ikke kan opereres, kan afhjælpes med lyskebrokbæltet Balder. Balder giver diskret og behagelig støtte, der holder brokken tilbage, den fås til både dobbeltsidet og enkelsidet lyskebrok. Også brokbukser giver effektiv støtte til lyskebrok. Bukserne Loke, Frej og Freja har puder til at give ekstra støtte mod et brokket . En anden variant af brok er pungbrok. I tilfælde af pungbrok bruges Tor eller Vidar bukserne til at løfte og give maksimal støtte, hvor det er nødvendigt.

    Læs mere
Search engine powered by ElasticSuite