Svenska 
Norsk 
English 
Deutsch 
Brok i forskellige former
Alle kan udvikle brok. Der er mange typer brok og flere årsager til, at de opstår. Det mest almindelige er lyskebrok – hver fjerde mand får lyskebrok på et tidspunkt i livet. Brokket giver i mange tilfælde ubehag for den ramte, uanset type, men i dag er der rigtig god hjælp at få.
Et brok i maven eller lysken kan opstå af forskellige årsager. Det kan blandt andet opstå efter et tungt løft, forårsaget af intens hoste eller svækkelse af et ar efter operationen. Det kan også have medfødte eller anatomiske årsager. Brok er lidt mere almindeligt hos ældre og overvægtige mennesker. Forreste bugvægsbrok er en fællesbetegnelse for alle de forskellige typer brok, der opstår i bugvæggen. Ofte er det så et navlebrok eller epigastrisk brok. Det er ikke helt usædvanligt, at der opstår brok hos dem, der er har fået en stomi, et såkaldt stomibrok. Et brok i lysken kaldes et lyskebrok.
Bugvægsbrok - forskellige typer brok i maven
Bugvæggen består af væv i flere lag. Dybt inde er bughinden, en tynd hinde, der dækker indersiden af bugvæggen. Dernæst er et lag fedt, et eller flere lag af muskler og et lag af subkutant fedt. Den yderste er huden. Hvis du har brok, presses bughinden og bugindholdet (normalt fedt og tarme) ud gennem en svækkelse af bugvæggen. En slags sæk med abdominalt indhold dannes under huden. Det ser normalt ud som en bule på maven. Et brok er normalt lille i begyndelsen, men kan – hvis det ikke behandles – vokse sig stort.
Et brok (undtagen navlebrok hos nyfødte) kan aldrig forsvinde af sig selv, men skal behandles - enten ved hjælp af konservativ behandling (med brokbælte) eller via et kirurgisk indgreb. Kirurgi bruges, når brokket ikke kan skubbes tilbage, og når det ikke glider tilbage når man lægger sig ned.
Brok er en almindelig komplikation efter enhver form for abdominal operation. Brokket opstår ved operationsarret, hvor bughinden er svækket. Omkring 10-20 procent af dem, der er blevet opereret i maven, lider af brok. Brokket kan give smerter, og det kan være svært at bevæge sig som normalt. Kosmetisk kan brokket blive generende, hvis det vokser sig stort. Man skal enten opereres eller have et bælte på for at holde brokket tilbage. Der er undersøgelser, der viser, at man bør bruge et bælte i direkte forbindelse med operationen for at forhindre fremkomsten af brok. Et bælte mindsker også smerter og giver dig mulighed for hurtigere at komme i gang med at bevæge dig, hvilket har mange positive effekter for heling og genoptræning. Du skal bruge bæltet både dag og nat de første 6-8 uger, derefter om dagen i yderligere 6 uger.
Kun ekstremt alvorlige stomibrok repareres med operation, fordi der er risiko for at få det igen. I litteraturen varierer forekomsten af stomibrok mellem 5-50 procent, men kun 10-20 procent af disse kræver operation.
Det kan føles mere behageligt at have en form for støttebælte på, når du har brok. Du kan vælge et blødere bælte så stomiposen kan være under eller et stærkere bælte, hvor du klipper huller til stomiposen, så posen er uden for bæltet. Hvilken der virker bedst, er meget individuelt og det er derfor godt at opsøge din stomisygeplejerske eller læge for at få råd om, hvilken der kan passe til den enkelte. At bruge et fikseringsbælte over stomien er godt i forebyggende øjemed for at forhindre, at der opstår brok, især hvis du har et tungere arbejde, eller hvis du har en colostomioperation.
Navlebrok og epigastrisk brok kan opstå, selvom du ikke har fået foretaget en operation i maven. Navlebrok er relativt almindeligt og forekommer hos cirka to procent af den voksne befolkning. Navlen er en rest af navlestrengen, og området af bugvæggen, hvor navlen sidder, er svagt. Medfødte navlebrok er ikke ualmindeligt. De fleste heler spontant, og operation anbefales ikke før de fylder to. Navlebrok hos voksne har ret stor risiko for at blive fastklemt, og det anbefales ofte at disse opereres. Et epigastrisk brok opstår i midterlinjen over navlen mod brystbenet og er normalt på størrelse med en kugle. Det kan forekomme hos både børn og voksne og bliver normalt opereret.
Lyskebrok - den mest almindelige brok
At få lyskebrok er meget almindeligt. Undersøgelser har vist, at næsten en fjerdedel af den mandlige befolkning har et lyskebrok eller er blevet opereret for det. Et lyskebrok opdages ofte ved pludselig at bemærke en blød bule i lysken. Denne bule kan skubbes tilbage og forsvinder normalt i starten, når du ligger ned. I de fleste tilfælde forårsager lyskebrok kun mildt ubehag og nogle gange endda en følelse af tyngde i området. Nogle gange gør det ondt. Brokket falder som regel ud, når der er øget mavetryk, som hvis du løfter noget tungt, eller hvis du belaster dig i forbindelse med et toiletbesøg.
Lyskebrok er mere almindelig hos mænd, mere end 90 % af dem, der får lyskebrok, er mænd. Dette skyldes, at der hos mænd er en naturlig svækkelse af bugvæggen, hvor sædlederen passerer gennem muskellagene for at nå ned til pungen.
Ved både små og store lyskebrok kan brokkens indhold komprimeres. Så opstår der et såkaldt indeklemt lyskebrok, som skal opereres hurtigst muligt. Ved et indeklemt lyskebrok er blodcirkulationen til indholdet af broksækken truet, og tarmen eller fedtvævet risikerer at blive beskadiget. Får man lyskebrok, mærker man det meget hurtigt, fordi det gør meget ondt. Du kan ikke helbrede et lyskebrok på egen hånd, og det går ikke over af sig selv. Indholdet i broksækken kan dog glide ind og ud gennem åbningen i bugvæggen.
Den eneste måde at helbrede et lyskebrok på er at få det fjernet. Men du kan også behandle det med et lyskebrokbælte. Det er en type bandage, der holder brokket tilbage. I dag findes der brokbukser og lyskebrokbind, der er diskrete og ikke er synlige under tøjet. Behandler man ikke et lyskebrok, kan man have den uheld, at brokket trænger ind i pungen, det kaldes så et pungbrok.
Ved operation af lyskebrok bliver bugvæggen ofte forstærket med et forstærkende plastiknet, der vokser fast og gør, at bugvæggen har fuld styrke allerede dagen efter operationen. Det betyder, at du kan belaste fuldt ud, så snart smerterne tillader det. Tidligere råd om seks ugers stilhed gælder ikke længere. Efter operationen er der risiko for, at du kan opleve postoperative smerter eller nervesmerter. Det anslås, at op til tyve procent af alle patienter, der er blevet opereret, oplever varierende grader af smerter i operationsområdet, nogle gange endda invaliderende. Derfor bør man kun operere personer med alvorlige gener fra deres brok.