Hvordan hjælper kompression efter operation?

Patientens velbefindende er det vigtigste mål inden for æstetisk og rekonstruktiv kirurgi. Som læge, kirurg eller sygeplejerske ønsker man altid at give den bedst mulige behandling, bedring og helhedsoplevelse. Ved at bruge kompression efter indgrebet påføres et tryk på det opererede område, hvilket bidrager til et bedre resultat. Kompression kan blandt andet gives i form af bælte, bh, tøj eller bandage.

Ud over at give støtte og stabilitet hjælper kompressionen med at forbedre tilbageløbet af væske fra vævet tilbage til cirkulationen. Dette bidrager til bedre heling og minimerer risikoen for hævelse og komplikationer, hvilket igen fører til en mere behagelig og effektiv bedring. Kompression er derfor en meget vigtig del af rehabiliteringsprocessen.

Væskeansamling og hævelse

En operation kan føre til væskeansamling og hævelse i det opererede område. Dette gælder især indgreb, der involverer snit i væv eller manipulation af blodkar og lymfekar. Det, der sker, når iltrigt blod kommer ind i kapillærerne på den arterielle side, kan forklares ved hjælp af Starlings lov, som beskriver udvekslingen af væske over kapillærvæggene.

Et kar rigt på væske danner et tryk mod kapillærvæggen. Da der ikke er lige så meget væske uden for blodkarret, presser trykket væsken ud for at opnå ligevægt. Dette kaldes hydrostatisk tryk (Pc) og fremmer filtreringen. Når væsken inde i blodkarret presses ud, falder trykket, og i stedet øges trykket mod blodkarret. Dette tryk kaldes det interstitielle hydrostatiske tryk (Pi) og får væsken til at strømme tilbage ind i blodkarret og reabsorberes.

Ud over disse to tryk er der kolloidosmotisk tryk (πc). Det udøves af store proteiner som f.eks. albumin og haptoglobin og findes altid i blodet. De trækker væsken tilbage i blodkarret, hvilket opretholder væskebalancen. Efter en operation kan dette tryk falde som følge af blodtab og resultere i fortyndet blod. Blodet indeholder derfor færre af disse proteiner, og væsken trækkes ikke tilbage så effektivt fra vævene. Hvis kapillærvæggen desuden øger sin permeabilitet, hvilket ofte sker i forbindelse med omkringliggende beskadiget væv, kan dette føre til væskeansamling og hævelse.

Øget tilbageløb med kompression

Ved at tilføje ekstern kompression skabes et såkaldt mekanisk tryk. Det øger trykket mod blodkarret og påvirker strømmen af væske i de venøse blodkar. Dette resulterer i forbedret venøst tilbageløb og lymfatisk dræning. Trykket fremmer også absorptionen af væske til lymfekarrene. Risikoen for overskydende væske, der samler sig i det opererede område, mindskes ved at trykke på blodkar og lymfekar.

Kompressionen medfører således en øget væskestrøm, hvilket resulterer i mindre væske i vævet og reduceret hævelse. Bortskaffelse af affaldsstoffer og kuldioxid bliver mere effektiv, hvilket fremmer helingsprocessen og minimerer risikoen for f.eks. infektioner og vævsnekrose. Støtten til det opererede område reducerer belastningen på de beskadigede væv, hvilket medfører mindre smerte og bedre mobilitet under helingen. Bedre mobilitet reducerer også risikoen for blodpropper efter en operation, og dermed bidrager kompression til at mindske komplikationer efter kirurgiske indgreb. Det er dog vigtigt at bruge kompression på en korrekt måde og under overvågning af medicinsk personale. For eksempel kunne alt for høj kompression teoretisk set stramme tilførslen i de overfladiske kar og føre til nekrose.

Samlet set bidrager kompression til at:

• Reducere hævelse og ødem, da overskydende væske dræneres.

• Forbedre blodcirkulationen ved at lette blodstrømmen til og fra det opererede område.

• Give støtte og stabilitet til vævene i det opererede område.

• Reducere risikoen for blodpropper ved at forbedre det venøse tilbageløb og reducere venøs stase.

• Fremme sårheling ved at reducere hævelse.