Brok i forskellige former
Alle kan udvikle brok. Der er mange typer brok og flere årsager til, at de opstår. Det mest almindelige er lyskebrok – hver fjerde mand får lyskebrok på et tidspunkt i livet. Brokket giver i mange tilfælde ubehag for den ramte, uanset type, men i dag er der rigtig god hjælp at få.
Et brok i maven eller lysken kan opstå af forskellige årsager. Det kan blandt andet opstå efter et tungt løft, forårsages af intens hoste eller skyldes en svækkelse i et ar efter en operation. Det kan også have medfødte eller anatomiske årsager. Brok er lidt mere almindeligt hos ældre og overvægtige personer. Forreste bugvægsbrok er en fællesbetegnelse for forskellige typer brok, der opstår i bugvæggen. Det drejer sig ofte om arvævsbrok, navlebrok og epigastrisk brok. Det er heller ikke ualmindeligt, at der opstår brok hos personer, der er blevet opereret for stomi, et såkaldt stomibrok. Et brok i lysken kaldes et lyskebrok.
Bugvægsbrok – forskellige typer brok i maven
Bugvæggen består af væv i flere lag. Længst inde findes bughinden, en tynd hinde, der dækker indersiden af bugvæggen. Derefter kommer et fedtlag, et eller flere muskellag og et lag underhudsfedt. Yderst ligger huden. Hvis man har brok, presses bughinden og bugindholdet (oftest fedt og tarm) ud gennem en svækkelse i bugvæggen. Der dannes en slags sæk med bugindhold under huden. Det ses som regel som en bule på maven. Et brok er som regel lille i begyndelsen, men kan, hvis det vokser og giver gener, blive større.
Hvad er et bugvægsbrok?
Bugvægsbrok kan opstå flere forskellige steder på maven. De mest almindelige former er navlebrok, epigastrisk brok og arvævsbrok. Også stomibrok, som opstår i området omkring en stomi, er en form for bugvægsbrok. Fælles for disse er, at der er en svækkelse eller åbning i bugvæggen, hvor brokket kan bule ud. Socialstyrelsen klassificerer blandt andet navlebrok, arvævsbrok, epigastriske brok og parastomale brok som forskellige typer brok i bugvæggen. Udbulingen kan blive tydeligere, når trykket i maven øges, for eksempel ved hoste, nys, fysisk aktivitet eller når man løfter tungt.
Symptomer på bugvægsbrok
Et bugvægsbrok kan give en følelse af tryk, tyngde eller ubehag og nogle gange smerter. Generne kan variere afhængigt af brokkets størrelse, placering og hvor meget det belastes i hverdagen. Brokket kan ofte ses som en blød udposning under huden og kan i nogle tilfælde trykkes tilbage.
For nogle kan støtte i form af et brokbælte give mere behagelig støtte og hjælpe med at holde brokket tilbage. Et brokbælte helbreder ikke selve brokket, men kan støtte den svækkede bugvæg og være et alternativ for personer, der ikke kan eller ønsker at blive opereret.
Arvævsbrok efter operation
Arvævsbrok er en almindelig komplikation efter kirurgi i maven. Brokket opstår ved eller i nærheden af operationsarret, hvor bugvæggen er blevet svækket. Brokket kan give smerter eller ubehag og gøre det sværere at bevæge sig som normalt. Det kan også blive mere fremtrædende, når man står op, hoster, nyser eller løfter tungt.
Et brokbælte kan støtte den svækkede bugvæg og hjælpe med at holde brokket tilbage. Det kan bruges som støtte i hverdagen og i nogle tilfælde under genoptræningen efter en maveoperation. Hvilken type bælte der passer, afhænger blandt andet af brokkets placering, størrelse og individuelle behov.
Stomibrok – brok omkring stomien
Et stomibrok, også kaldet et parastomalt brok, opstår i området omkring en stomi. Det skyldes en svækkelse af bugvæggen omkring stomiåbningen og kan vise sig som en udposning omkring stomien. Stomibrok er almindeligt efter en stomioperation, og ikke alle har behov for operation.
Det kan føles mere behageligt at bære en form for støttebælte, når man har stomibrok. Man kan vælge et blødere bælte, der bæres over stomiposen, eller et mere fast bælte med en åbning til stomibandagen, så posen ligger uden for bæltet. Hvad der fungerer bedst, er meget individuelt, og det er derfor en god idé at tale med sin stomisygeplejerske eller læge for at få råd om, hvilken støtte der passer til den enkelte.
Et fikseringsbælte over stomien kan også bruges til at give støtte til bugvæggen, for eksempel ved fysisk aktivitet eller tungere arbejde. NordiCares stomibælter findes i forskellige udformninger til forskellige behov.
Navlebrok – brok ved navlen
Navlebrok og epigastrisk brok kan opstå, selvom man ikke har fået foretaget en operation i maven. Navlebrok er relativt almindelige og opstår i området omkring navlen, hvor bugvæggen naturligt er lidt svagere. Det kan vise sig som en blød udposning eller bule ved navlen og blive tydeligere, når trykket i maven øges.
Hos børn kan navlebrok forsvinde af sig selv, mens navlebrok hos voksne blandt andet vurderes ud fra størrelse og symptomer. Ved gener kan behandling være nødvendig. Et brokbælte kan give støtte over maven og hjælpe med at holde udposningen tilbage.
Epigastrisk brok – brok over navlen
Et epigastrisk brok opstår i mavens midtlinje over navlen, mod brystbenet. Det kan vise sig som en mindre udposning og kan nogle gange give ømhed eller ubehag, især når trykket i maven øges. Epigastrisk brok kan forekomme hos både børn og voksne.
Som ved andre former for bugvægsbrok kan et brokbælte give støtte til området. Hvilken type støtte der passer, afhænger af brokkets placering og individuelle behov.
Behandling af bugvægsbrok
Ikke alle bugvægsbrok behøver behandling. Hvis brokket giver betydelige gener, kan operation komme på tale. For personer, der har behov for støtte, men hvor operation ikke er aktuelt, kan et brokbælte være et alternativ.
Et brokbælte kan hjælpe med at holde brokket tilbage og støtte den svækkede bugvæg, men det helbreder ikke selve brokket. Det er vigtigt at vælge et bælte, der passer til brokkets placering og giver den rette form for støtte.
Ved pludselige kraftige smerter, hvis brokket bliver hårdt eller hævet, eller hvis det ikke længere kan trykkes tilbage, bør man søge lægehjælp.
Lyskebrok – det mest almindelige brok
Det er meget almindeligt at få et lyskebrok. Undersøgelser har vist, at næsten en fjerdedel af den mandlige befolkning har lyskebrok eller er blevet opereret for det. Lyskebrok opdages ofte ved, at man pludselig bemærker en blød udposning i lysken. Denne udposning kan trykkes tilbage og forsvinder som regel i begyndelsen, når man ligger ned. I de fleste tilfælde giver lyskebrok kun milde gener og nogle gange også en følelse af tyngde i området. Nogle gange gør det ondt. Brokket kommer ofte frem ved øget tryk i maven, for eksempel når man løfter noget tungt eller presser i forbindelse med toiletbesøg.
Lyskebrok er mere almindeligt hos mænd, og mere end 90 % af dem, der får et lyskebrok, er mænd. Det skyldes, at der hos mænd er en naturlig svækkelse af bugvæggen, hvor sædlederen passerer gennem muskellagene for at nå ned til pungen.
Indeklemt lyskebrok
Ved både små og store lyskebrok kan indholdet i brokket blive klemt. Så opstår et såkaldt indeklemt lyskebrok, som skal opereres hurtigst muligt. Ved et indeklemt lyskebrok er blodcirkulationen til indholdet i broksækken truet, og tarmen eller fedtvævet risikerer at blive beskadiget. Hvis man får et indeklemt lyskebrok, mærker man det hurtigt, fordi det gør meget ondt. Man kan ikke helbrede et lyskebrok på egen hånd, og det forsvinder ikke af sig selv. Indholdet i broksækken kan dog bevæge sig ind og ud gennem åbningen i bugvæggen.
Behandling af lyskebrok
Den eneste måde at helbrede et lyskebrok på er at operere det. Men man kan også behandle det med et lyskebrokbælte. Det er en type bandage, der holder brokket tilbage. I dag findes brokbukser og lyskebrokbind, som er diskrete og ikke kan ses under tøjet. Hvis et lyskebrok ikke behandles, kan man risikere, at brokket trænger ned i pungen, hvilket kaldes et pungbrok.
Ved operation af lyskebrok forstærkes bugvæggen ofte med et armerende plastiknet, der vokser fast og gør, at bugvæggen har fuld styrke allerede dagen efter operationen. Det betyder, at man kan belaste fuldt ud, så snart smerterne tillader det. Tidligere råd om seks ugers inaktivitet gælder ikke længere. Efter operationen er der risiko for, at man kan få smerter eller nervesmerter. Man regner med, at op mod tyve procent af alle patienter, der er blevet opereret, får forskellige grader af smerter i operationsområdet, i nogle tilfælde endda invaliderende smerter. Derfor bør man kun operere personer med betydelige gener fra deres brok.
